En altædende ørkenboer
Skægagamen kommer fra tørre og halvtørre områder i Australien. Der spiser den det, den kan finde: græshopper, biller, larver, blade, blomster og frugter. Den er altædende, og den har brug for begge dele. Mange nye ejere giver kun insekter, fordi det er det, de har set, og fordi dyret spiser dem med glæde. Men en voksen skægagam, der får for meget protein, kan blive fed og få problemer med lever og nyrer.
Foderet ændrer sig med alderen. Unger vokser hurtigt og har brug for meget protein, så de får mest insekter. Voksne skal have mest grønt, og insekter som tilskud.
Unger: mest insekter
En ung skægagam under et år skal have omkring tre fjerdedele insekter og en fjerdedel grønt. Giv den insekter to til tre gange om dagen, så meget den kan spise på 10 til 15 minutter. Tag resterne ud, så de ikke gnaver på dyret eller gemmer sig i bunden.
Størrelsen er vigtig. Insekterne må ikke være større end afstanden mellem dyrets øjne. Er de større, kan dyret få problemer med at sluge dem, og de kan skade ryggen. Små fårekyllinger og små dubiaskakerlakker er gode til unger. Giv også lidt grønt hver dag, selv om den ikke spiser så meget af det til at begynde med. Så vænner den sig til smagen.
Voksne: mest grønt
Når dyret er omkring et år, begynder du at ændre balancen. Voksne skal have grønt hver dag og insekter to til fire gange om ugen. Cirka tre fjerdedele af kosten skal være planter.
Grønt, der er godt:
- Grønkål og collard greens.
- Mælkebøtteblade og -blomster, som ikke er sprøjtet.
- Sennepsblade og rucola.
- Revet squash eller butternut.
- Lidt peberfrugt.
Hak det i små stykker, så dyret kan sluge det, og læg det i en skål i terrariet. Giv frisk grønt hver morgen. Lad det ikke ligge mere end nogle timer, så det ikke bliver slimet. Frugt kan gives som en lille godbid, men ikke dagligt, fordi sukkeret kan give problemer med tænderne og maven. Pære, melon og bær er fine i små stykker.
Hvilke insekter?
Variation er vigtigt. Her er de mest brugte:
- Fårekyllinger. Nemme at få fat i og passer til alle størrelser.
- Dubiaskakerlakker. Mindre støj, ingen lugt og mere kød. Mange foretrækker dem.
- Græshopper. Gode, men kan være svære at få.
- Larver fra sort soldaterflue. Har meget kalk.
- Melorme. Kan gives, men de har hård skal og meget fedt. Giv dem kun i små mængder.
- Voksorme og silkeorme. Fedtrige, så de er til godbidder.
Giv insekterne foder, før du giver dem til dyret. Et døgn med grøntsager og lidt korn gør dem mere nærende.
Fang aldrig insekter i haven eller i naturen. De kan have sprøjtegift eller parasitter. Lysende biller som ildfluer er giftige for dyret. Hold dig til insekter fra butik eller opdrætter.
Kalk og vitaminer
Skægagamen skal have kalk, og især unger skal have meget. Kalken drysses på insekterne, før du giver dem til dyret. Læg insekterne i en pose eller en lille beholder med kalkpulver og ryst den, så de bliver dækket. Giv dem derefter i en skål eller med pincet.
Kalk virker kun, hvis dyret også får D-vitamin. Det danner dyret af UVB-lyset fra pæren. Uden UVB bliver kalken ikke optaget, og knoglerne kan blive bløde. Læs om valg af pære i guiden om UVB-pærer.
Hvor ofte du skal give kalk, og om den skal indeholde D-vitamin, afhænger af produktet og dyrets alder. Følg anvisningen på dåsen og spørg opdrætteren eller dyrlægen. Giv en multivitamin en gang imellem, men ikke for meget, for et overskud af vitaminer kan også gøre skade.
Hvad du ikke må give
- Avocado er giftigt for skægagamer.
- Rabarber og meget spinat, som kan binde kalk.
- Salat, der kun er isbjerg, fordi det næsten kun er vand.
- Insekter fra haven eller naturen.
- Mad fra dit eget bord, især salt og krydrede ting.
- Store insekter, som kan skade dyret.
Vær også forsigtig med at give for mange melorme. De er nemme at købe, men de er fedende.
Vand og fodertider
Giv dyret mad om morgenen, kort efter at lyset er tændt, så det er varmt nok til at fordøje. Efter måltidet skal dyret kunne ligge under pæren og varme sig. Giv ikke mad lige før lyset slukkes om aftenen.
Vandet står fremme hele tiden i en lav skål. Mange skægagamer drikker ikke meget af skålen, men får vand fra grønt og dråber. Du kan sprøjte lidt vand over grønt, så det er friskt. Læs mere i guiden til foder- og vandskål.
Hvor meget skal den spise?
Det er svært at give en eksakt mængde, for dyr er forskellige. Se på dyret. Det skal have en ranke, men ikke fed hale og en flad mave. Er halen tynd, og stikker hoftebenene ud, skal det have mere. Er maven rund og halen tyk i bunden, skal det have mindre.
Vej dyret en gang om måneden og skriv tallet ned. Det viser, om det vokser, som det skal. En voksen skægagam vejer typisk mellem 300 og 500 gram, men det varierer.
Et eksempel på en uge
Her er en simpel plan til en voksen skægagam. Den er kun et eksempel, og du skal tilpasse den efter dit dyr.
- Mandag: grønt om morgenen, insekter med kalk om eftermiddagen.
- Tirsdag: grønt.
- Onsdag: grønt, en lille godbid af frugt.
- Torsdag: grønt og insekter med kalk.
- Fredag: grønt.
- Lørdag: grønt og insekter.
- Søndag: grønt og en dag uden insekter.
For en ung skægagam skifter du rollerne: insekter to til tre gange hver dag og grønt ved siden af. Skriv ned, hvad dyret spiser, de første uger. Så kan du se, hvad det kan lide, og hvor meget der er passende.
Når dyret ikke vil spise grønt
Mange unger nægter at spise grønt, fordi de har lært, at insekter er mad. Det er normalt. Her er tricks, der kan hjælpe:
- Lad grønt ligge i skålen hver dag, også selv om det ikke bliver spist.
- Giv grønt først, og insekter bagefter, så dyret er sulten.
- Hak grønt fint og læg små stykker oven på insekter.
- Prøv blomster, som mælkebøtter. De dufter og er farverige.
- Giv ikke for mange insekter. Et dyr, der er mæt af insekter, vil ikke have grønt.
Er dyret stadig uvilligt efter nogle uger, så tal med opdrætteren eller en dyrlæge. Det kan være, at temperaturen er for lav til, at det kan fordøje planter.
Opbevaring af levende insekter
Insekterne skal have det godt, indtil de bliver spist. Opbevar dem i en tæt boks med ventilation, uden fugt og ved rumtemperatur. Giv dem lidt grøntsager og en skive gulerod som vand. Fjern døde insekter hver dag. Fårekyllinger kan lugte, hvis de bliver for mange, og de skal skiftes ofte.
Køb ikke for mange ad gangen. Insekter, der har stået i flere dage, har brugt deres næringsindhold. Dubiaskakerlakker kan holde længe og kan avles hjemme, hvis du vil spare penge. Sørg for, at ingen slipper ud i huset.
Fodring med pincet og skål
Pincet giver kontrol. Du kan se, hvor meget dyret spiser, og du undgår, at insekter løber væk og gemmer sig. Brug en pincet med afrundede spidser, så du ikke skader dyret. Skål er nemmere, især til insekter, der ikke kan komme ud, og til grønt.
Når dyret er vant til dig, kan det tage mad fra hånden. Det er hyggeligt, men husk at vaske hænder bagefter. Dyr kan bære salmonella uden selv at være syge.
Fodring og temperaturen
Dyret kan kun fordøje, hvis det er varmt nok. Er solpladsen for kold, bliver maden liggende i maven og kan gå i forrådnelse. Derfor skal solpladsen ligge rigtigt, og lyset skal være tændt, når du fodrer. Se i opsætningen af terrariet, hvordan du måler temperaturen og placerer pæren.
Tegn på, at fodringen er forkert
Dyret, der bliver sløvt, har rystende ben eller en blød kæbe, mangler kalk eller UVB. Dyret, der er meget fedt, får for meget protein eller for lidt motion. Dyret, der ikke vil spise, kan have det for koldt eller være stresset. Tjek først varme og lys, før du skifter foder. Resten af udstyret finder du i oversigten over terrarier og udstyr til krybdyr.
