Terrarie til skægagam

Hvor stort skal terrariet være?

Skægagamen bliver 40 til 55 centimeter lang som voksen, og halen udgør omkring halvdelen. Den løber, klatrer og vil gerne have plads til at vælge, hvor den vil ligge. Et terrarie på 120 x 60 cm i bundflade og omkring 60 cm i højden er et godt udgangspunkt for ét voksent dyr. Mindre end det giver et dyr, der kun har to steder at stå: under lampen eller væk fra den.

En unge kan starte i et mindre terrarie, men den vokser hurtigt. Mange køber derfor det store terrarie med det samme og indretter det tæt, så ungen finder skjul. Du slipper for at købe det hele to gange. Hvordan terrarier er bygget, og hvad der er forskel på glas, træ og net, står i guiden om terrarietyper og størrelse.

Terrariet skal kunne låses, have god ventilation og være let at komme ind i fra forsiden eller toppen. Et dyr, der bliver løftet ned oppefra, kan opfatte hånden som et rovdyr. Lav derfor gerne en åbning i fronten.

Solpladsen er det vigtigste

Skægagamen er koldblodet. Den får sin kropsvarme fra omgivelserne og skal selv flytte sig mellem varmt og køligt. Derfor skal terrariet have en gradient: en varm ende og en kølig ende.

Sådan skal temperaturerne ligge, mens lyset er tændt:

• Solpladsen, målt på selve overfladen hvor dyret ligger: 38 til 42 grader.
• Den kølige ende: 25 til 28 grader.
• Om natten: 18 til 22 grader. Det er fint, at det bliver køligere.

Lad pæren sidde i den ene ende, så den varmer en flad sten eller et stykke træ. Dyret går derhen om morgenen, lægger sig fladt og tager varme til sig. Når det er varmt nok, går det væk igen. Ser du en skægagam, der gaber med åben mund under lampen, har den det for varmt og skal have mere afstand eller en svagere pære.

En spotpære på 75 watt i en skærm, der kan tåle den, er et almindeligt valg til et terrarie af den størrelse. Skærmen samler lyset og varmen nedad, og den keramiske fatning kan klare varmen fra pæren. Brug aldrig en almindelig plastfatning til en kraftig varmepære.

Mål temperaturen med et termometer, ikke med fingeren. Læg følerspidsen på selve liggepladsen. Et digitalt termometer med ekstern føler er nemmest at aflæse, og det kan huske højeste og laveste temperatur.

UVB-lys hver dag

Skægagamer lever i stærkt sollys, og de har brug for UVB-stråling for at danne D-vitamin. Uden D-vitamin kan kroppen ikke optage kalk, og knoglerne bliver bløde. Det er en af de hyppigste og værste sygdomme hos krybdyr i fangenskab, og den kan undgås med den rigtige pære.

Til en skægagam vælger du en UVB-pære til ørkendyr. På æsken står der ofte et tal som UVB 150, der fortæller, hvor kraftig strålingen er. Pæren skal sidde inde i terrariet eller oven på et net. Glas stopper UVB-lyset, så en pære, der lyser udefra gennem en rude, gør ingen nytte.

Producenten skriver også, hvor langt fra dyret pæren må sidde. Følg den afstand. For tæt på kan være for meget, og for langt væk giver for lidt. Pæren bliver svagere med tiden, selv om den stadig lyser. Hvornår du skal skifte den, og hvordan du holder styr på det, står i guiden om UVB-pærer.

Lad UVB-pæren være tændt cirka 12 timer om dagen, og slå den fra om natten. En timer i stikkontakten gør det nemt.

Bund, sten og skjul

Skægagamen graver ikke dybe huler, men den kan godt lide at ligge tæt op ad noget og at klatre. Giv den derfor:

• En flad sten eller en tyk gren under varmepæren. Stenen tager varme til sig og holder den.
• Mindst to skjul, ét i den varme og ét i den kølige ende. Så skal dyret ikke vælge mellem varme og tryghed.
• Grene og rødder af forskellig højde, så den kan klatre.
• En bagvæg eller et stykke kork, så ryggen ikke står mod åbent glas.

Bunden skal være tør. Mange bruger en blanding af sand og ler, andre foretrækker fliser eller en fast overflade, som er nem at gøre ren. Til helt små unger kan løst sand give problemer, hvis de sluger det, så de fleste begynder med en fast bund. Vælg en bund, der er nem at gøre ren, for den skal skiftes jævnligt.

Hold luftfugtigheden nede. Skægagamen kommer fra tørre områder, og et fugtigt terrarie giver let hud- og luftvejsproblemer. Mellem 30 og 40 procent er passende. Stiger den over det, skal du lufte bedre.

Vand og foder

Skægagamen drikker ikke meget, men den skal have en lav skål med frisk vand. Skift vandet hver dag. Mange dyr bliver glade for at blive sprøjtet let med vand på ryggen, og så slikker de dråberne. En fod- og vandskål i sten-look er svær at vælte, og det er et plus, når dyret er aktivt.

Foderet er en blanding af insekter og grønt. Unge dyr spiser mest insekter og skal fodres flere gange om dagen. Voksne dyr får mest grønt og salat, og insekter nogle gange om ugen. Drys kalk på insekterne, før du giver dem til dyret. Hvad de enkelte aldre skal have, står i guiden til foder til skægagam.

Sådan holder du det rent

Fjern efterladenskaber hver dag. Det tager et minut og holder lugten nede. Skift vandet dagligt, og vask skålen med varmt vand og sæbe, som du skyller helt af. En gang om måneden tager du alt ud, vasker overflader og dekoration og skifter bunden helt, hvis den er snavset.

Vask altid hænder efter du har rørt dyret eller udstyret. Krybdyr kan bære salmonella uden selv at være syge. Det er ikke farligt for raske voksne, der vasker hænder, men små børn og gamle skal passe på.

Placering af terrariet i rummet

Sæt terrariet på et stabilt underlag, der kan bære vægten. Et terrarie på 120 centimeter med sten, grene og bund vejer hurtigt flere titals kilo. Placér det væk fra træk og ikke lige foran et vindue. Direkte sol gennem glasset kan på en solskinsdag gøre terrariet så varmt, at dyret ikke kan komme væk fra varmen.

Undgå også steder, hvor der er meget larm og bevægelse hele dagen, fx lige ved en dør, der bliver smækket. Skægagamen vænner sig til mennesker, men en rolig placering giver et roligt dyr. Sørg for, at du kan nå alle hjørner af terrariet, når du skal gøre rent, og at stikkontakten til timere og termostat ikke er gemt bag skabe.

Typiske fejl med skægagam

Der er nogle fejl, som går igen hos nye ejere:

• Pæren hænger for langt væk, så solpladsen aldrig når over 35 grader.
• UVB-pæren sidder bag glas eller er for gammel.
• Terrariet er for lille, så dyret ikke kan flytte sig væk fra varmen.
• Der er for mange løse insekter i terrariet, som ikke bliver spist og begynder at bide dyret.
• Dyret får kun salat og ingen kalk.

Hvis dyret ligger mørkt og sløvt, spiser dårligt eller har rystende ben, skal du kontakte en dyrlæge med erfaring i krybdyr. Vent ikke, til det går over.

Sådan sætter du terrariet op, trin for trin

1. Stil terrariet på plads og læg bunden i.
2. Sæt bagvæg, sten og grene på plads. Sæt skjul i begge ender.
3. Fastgør skærmen over den ene ende og sæt pæren i.
4. Sæt UVB-pæren op og mål afstanden.
5. Læg termometre i begge ender og skriv tallene ned.
6. Tænd, og lad det køre en dag, før dyret flytter ind.

Det du skal købe første gang

Her er listen, hvis du står med et tomt terrarie og skal bestille alt på én gang:

1. Terrarie på mindst 120 x 60 cm med lås og ventilation.
2. Lampeskærm med keramisk fatning.
3. Spotpære til solpladsen, og en reserve.
4. UVB-pære til ørkendyr.
5. To termometre, ét i hver ende, eller et digitalt med to følere.
6. Timer til lyset.
7. Skjul, sten og grene.
8. Lav vandskål og foderskål.
9. Bundlag, der er tørt og nemt at gøre rent.

Har du mere plads, end du tror du skal bruge, så bliver du ikke ked af det. Et stort terrarie er nemmere at holde stabilt end et lille. Resten af udstyret finder du samlet i alt om terrarier til krybdyr.