Hvorfor er sygdom svær at se?
Krybdyr er byttedyr i naturen, og mange har lært at skjule tegn på svaghed. Et sygt dyr kan se næsten normalt ud i lang tid, og når symptomerne er tydelige, er sygdommen ofte fremskreden. Derfor er det vigtigt at kende dyrets normale adfærd, og at se efter små ændringer: hvor meget det spiser, hvor det sidder, hvordan det bevæger sig, og hvordan afføringen ser ud.
Merck Veterinary Manual beskriver, at mange sygdomme hos krybdyr i fangenskab hænger sammen med pasningen, for eksempel temperatur, fugt, lys og kost. Det betyder, at du ofte selv kan forebygge og ofte kan se årsagen, hvis du kigger på terrariet. Men det betyder også, at du ikke skal gætte, når dyret er sygt. En dyrlæge, der kender krybdyr, er den rette hjælp.
Appetit og vægt
Et dyr, der holder op med at spise, bør du holde øje med. Det kan have mange årsager, og ikke alle er sygdom: for lav temperatur, hudskifte, stress eller årstid. Men hvis dyret er uden appetit i længere tid, eller hvis det taber sig, så er det et tegn, der skal undersøges. Vej dyret med jævne mellemrum på en lille køkkenvægt, og skriv tallene ned.
Vægttab ses på kroppen. Ribben, hoftekam og hale bliver mere synlige, og huden kan blive slap. Hos arter, der gemmer fedt i halen, bliver den tynd. Tag billeder med jævne mellemrum, så du kan sammenligne. Det er lettere at se en forandring på billeder end med øjnene, når du ser dyret hver dag.
Afføring og urin
Afføringen fortæller meget. Se på farve, konsistens og mængde. Tynd, vandet afføring, blod eller slim, eller at der slet ikke kommer noget, er tegn på, at noget er galt. Det kan skyldes kost, temperatur, parasitter eller sygdom. Tag et billede, og tag eventuelt en prøve med til dyrlægen i en ren pose eller beholder. Læs mere om afføringsprøver og parasitter i guiden til afføring og parasitter hos krybdyr.
Hold øje med, om dyret presser, eller om maven virker opsvulmet. Hos krybdyr består urin ofte af hvide urater sammen med afføringen, og farven og konsistensen kan ændre sig. Skriv ned, hvad du ser, og hold øje med, om det ændrer sig over tid. Hold terrariet rent, så du nemt kan se afføringen.
Hud og hudskifte
Huden viser meget. Hudrester, der sidder fast efter hudskifte, kan være tegn på for tør luft eller andre problemer. Ser du sår, blærer, misfarvninger eller hævelser, bør dyret undersøges. Hudskiftet skal gå nogenlunde glat, og hele huden skal komme af. Læs guiden til hudskifte. Fugten i terrariet påvirker huden, så mål den med et hygrometer.
Kig også på munden. Ændringer i farven, belægninger eller ildelugtende udflåd kan være tegn på infektion. Et dyr, der holder munden åben uden grund, kan have problemer. Rør ikke selv ved sår, og lad være med at prøve hjemmebehandling uden råd fra en dyrlæge.
Øjne, næse og vejrtrækning
Øjnene skal være klare og åbne, når dyret er vågent. Hævede, lukkede eller indsunkne øjne er et tegn på, at noget er galt. Luftvejene skal være frie. Åbent gab med besvær, hvæsen, boblende slim fra næse eller mund og pibende lyde er tegn på luftvejsproblemer. Disse tegn er alvorlige og bør føre til hurtig kontakt til en dyrlæge.
Luftvejsproblemer kan opstå, hvis temperaturen er for lav eller fugten forkert. Mål derfor terrariet med en måler, og sammenlign med artens behov. Læs guiden til termometer og hygrometer for at vælge en måler, du kan stole på. Hold dyret varmt efter artens behov, mens du venter på dyrlægen.
Knogler, muskler og bevægelse
Dyr med svage knogler kan få bøjede ben, blød kæbe, rystelser eller svært ved at gå. Det hænger ofte sammen med manglende kalk, D-vitamin eller UVB-lys. Tegn på det skal tages alvorligt, og dyret skal til dyrlæge. Læs guiden til kalk og vitaminer for at se, hvordan du forebygger det.
Se også på, hvordan dyret går. Halter det, slæber det en bagpote, eller har det svært ved at klatre? Det kan være skader, knoglesygdom eller nerveproblemer. Skriv ned, hvornår det begyndte, og tag en lille video, hvis du kan.
Et fast dagligt tjek
Det bedste værn er en fast rutine. Hver dag kigger du på dyret, mens du fodrer og skifter vand. Er det aktivt på de tidspunkter, det plejer? Ser øjne, hud og krop normale ud? Spiser det? Hvordan er afføringen? Hvad viser måleren? Et minuts opmærksomhed hver dag er nok til at opdage forandringer tidligt. Brug en lille skovl eller pincet til afføringen, og kig på den, før du smider den ud.
Gør tjekket til en vane, der hører sammen med fodring og rengøring. Så bliver det ikke glemt. Hvis flere i familien passer dyret, så aftal, hvem der kigger hvad, og hvordan I fortæller hinanden om forandringer. En lille tavle eller et ark ved terrariet gør det nemt at samle observationer.
Hold en logbog
Skriv ned, hvad dyret spiser, hvornår det skifter hud, hvad det vejer, og hvordan afføringen ser ud. Notér temperatur og fugt på faste tidspunkter. En logbog giver dig et fast referencepunkt og gør det nemt at se, hvornår noget ændrer sig. Den er også guld værd for dyrlægen, som ofte spørger til forhold, du ellers har svært ved at huske.
Tag billeder med jævne mellemrum fra samme vinkel. Sammenlign dem, og se, om dyret er blevet tyndere, om huden har ændret sig, eller om øjnene ser anderledes ud. Opbevar billederne samlet, så du hurtigt kan finde dem.
Før dyrlægebesøget
Ring i forvejen, og fortæl, at det er et krybdyr, og hvilken art det er. Ikke alle dyrlæger tager imod eksotiske dyr, så find en, der gør, helst før du får brug for det. Spørg, hvad du skal tage med. Tag logbogen, billeder, en afføringsprøve og oplysninger om terrariet med: temperaturer, lys, fugt, bund og kost. Sådan finder du en dyrlæge, der kender krybdyr, og hvad du tager med, står i guiden til dyrlæge til krybdyr.
Flyt dyret i en sikker, ventileret beholder, og hold det varmt under turen, uden at det bliver for varmt. Kør ikke med dyret i direkte sol, og undgå træk. Læs guiden til transport af krybdyr for at se, hvordan du pakker dyret sikkert. Lad dyret være i fred på turen, og vask hænder bagefter.
Forebyggelse er det bedste
De fleste sygdomme kan forebygges med en god pasning. Hold temperaturen rigtig i både varm og kold ende, giv UVB-lys efter artens behov, hold fugten på det rette niveau, og giv varieret kost med kalk og vitaminer. Hold terrariet rent, og undgå at blande dyr uden råd. Nye dyr bør holdes for sig selv et stykke tid, før de kommer tæt på andre dyr.
Køb dyr fra en opdrætter, der kan fortælle om dyrets baggrund og sundhed, og tjek dyret grundigt, før du tager det med hjem: klare øjne, fyldig krop, normal hud og aktivitet. Tag gerne en dyrlæge med på råd ved første besøg. En sund start gør alt det følgende lettere.
Hvad gør du, når du ser tegn?
Start med at tjekke terrariet. Mål temperatur og fugt i både varm og kold ende, se på lampens og pærens alder, og se, om noget har ændret sig. Ret fejl, hvis du kan, men vent ikke for længe. Tag billeder, skriv ned hvad dyret spiser, og hvornår du så ændringen. Kontakt en dyrlæge, der kender krybdyr, og forklar, hvad du har set.
Giv ikke medicin uden dyrlægens ord. Hold dyret roligt og varmt efter artens behov. Vask hænder efter berøring, for sygt dyr kan også bære bakterier, der smitter. Læs guiden til hygiejne for de faste vaner.
Husk til sidst, at du kender dit dyr bedst. Har du en fornemmelse af, at noget er galt, så tag den alvorligt, også selv om du ikke kan sætte ord på, hvad det er. Det er bedre at få dyret tjekket en gang for meget end en gang for lidt. Tidlig hjælp giver ofte et bedre forløb og en lavere regning. Et sygt dyr kan have godt af ro og overblik i et karantæneterrarie, adskilt fra de andre dyr.
