Hvad er et karantæneterrarie?
Et karantæneterrarie er et lille, enkelt terrarie, hvor et dyr bor adskilt fra resten af samlingen. Det bruges til nye dyr, der lige er flyttet ind, og til dyr, der virker syge. Tanken er enkel: Hvis noget er galt, skal det ikke nå at sprede sig til de andre. Og hvis alt er i orden, har du i hvert fald haft tid til at kigge dyret grundigt efter, før det flytter ind i sit rigtige terrarie.
Det behøver ikke være flot. Faktisk er det en fordel, hvis det er så nøgternt som muligt. Du skal kunne se dyret, se afføringen, rengøre hurtigt og styre varmen uden at gætte. Alt, der ligner indretning for indretningens skyld, står i vejen. Har du kun ét dyr, kan et karantæneterrarie stadig være nyttigt, fordi det giver dig et sted at passe et sygt dyr, mens hovedterrariet bliver gjort grundigt rent.
Hvornår har du brug for det?
Det mest almindelige tilfælde er et nyt dyr. Du har hentet det hos en opdrætter eller en dyrehandel, og du har allerede andre krybdyr derhjemme. Så er det klogt at lade det nye dyr bo for sig selv i en periode, så du kan holde øje med appetit, afføring, hudskifte og adfærd. Læs også guiden til de første dage med et nyt krybdyr, som beskriver, hvordan du lader et nyt dyr falde til.
Det andet tilfælde er sygdom. Et dyr, der holder op med at spise, taber sig eller opfører sig anderledes, kan have brug for et sted, hvor du kan give det ro, holde det rent og følge det tæt. Har du set tegn, du er i tvivl om, så kig i guiden om tegn på sygdom hos krybdyr. Det tredje tilfælde er rengøring: Når hovedterrariet skal tømmes og skrubbes, har du brug for et sted at have dyret imens, og her kan karantæneterrariet gøre tjeneste.
Hvor længe skal dyret være der?
Der findes ikke ét tal, som passer til alle. Det afhænger af arten, af hvor dyret kommer fra, og af hvad en dyrlæge vurderer. Spørg derfor altid opdrætteren og en dyrlæge, der kender krybdyr, før du beslutter, hvornår dyret må flytte videre. Brug ikke en tilfældig tidsramme fra et forum, for den kan være alt for kort eller unødigt lang.
Det, du selv kan gøre, er at bruge tiden godt. Skriv ned, hvornår dyret spiser, hvordan afføringen ser ud, og om det skifter hud uden problemer. Har du en afføringsprøve, kan en dyrlæge undersøge den for parasitter, og dyrlægen kan fortælle, hvad den viser. Hvis du er i tvivl, så vent hellere en uge mere end en uge for lidt.
Placér det adskilt fra de andre dyr
Karantæneterrariet skal stå så langt fra de andre terrarier som muligt, helst i et andet rum. Det handler om at holde både dyr og udstyr adskilt. Står det lige ved siden af de andre, deler dyrene luft, og du kommer let til at bruge de samme hænder og redskaber til begge. Et lille bord eller en hylde i et rum uden andre dyr er et godt sted.
Vælg et sted uden direkte sol og uden træk, og tænk også på strømmen. Du skal bruge en stikkontakt til lampe og termostat, og kablerne må ikke ligge, hvor du kan snuble over dem. Stil terrariet, så du kan se ind uden at skulle løfte låget. Jo mindre du forstyrrer dyret, jo mere naturligt opfører det sig, og jo bedre kan du bedømme, hvordan det har det.
Hold indretningen enkel
Bunden skal være noget, du hurtigt kan skifte, og hvor du kan se, hvad dyret efterlader. Køkkenrulle eller almindeligt avispapir er det, mange bruger til dette formål, fordi det er billigt og kan smides ud med det samme. Til gengæld giver papir ikke den samme fugt og struktur som en rigtig bund, så spørg opdrætteren, om dit dyr har brug for noget særligt, for eksempel et fugtigt skjul.
Giv dyret et skjul, så det kan trække sig tilbage. Et kunstigt skjul af plast eller keramik er nemmere at gøre rent end en rod eller en sten. Dertil kommer en vandskål, der er stor nok til at drikke af, men ikke så dyb, at et lille dyr kan have problemer. Udelad planter, grene og dekoration. De giver gode gemmesteder for snavs og skader, og de gør det sværere at gøre rent. Når dyret har det godt og er klar til at flytte, kan indretningen vente til det rigtige terrarie.
Varme og lys i et lille terrarie
Et dyr i karantæne har ikke mindre brug for varme end andre dyr. Tværtimod kan et sygt dyr have brug for, at temperaturen er helt rigtig. Find ud af, hvilke temperaturer arten skal have, og sæt terrariet op, så du kan give dem. En varmemåtte eller et varmekabel styret af en termostat er en enkel løsning til varmen nedefra. En spotpære i en lampeskærm giver både varme og lys fra oven og skaber en solplads.
En termostat bruges sammen med varmemåtter, varmekabler og keramiske varmelegemer. Den holder temperaturen stabil og slukker for varmen, når målet er nået. Husk, at temperaturen skal måles ved dyret og ikke kun ved termostatens føler. Sørg for, at dyret kan komme væk fra varmen. Et lille terrarie bliver hurtigt varmt hele vejen igennem, så mål både ved den varme plet og ved den kolde ende.
Lampen styres med en timer, så dag og nat bliver ens fra dag til dag. Hold lampens wattal under det maksimum, skærmen er lavet til. Reptile Dome i 15 cm er opgivet til højst 75 watt, så vælg ikke en kraftigere pære til den.
Mål temperaturen og skriv den ned
I karantæne er målingerne dit vigtigste værktøj. Et digitalt termometer med hygrometer viser både temperatur og luftfugtighed, og modeller med hukommelse viser, hvor varmt og koldt der har været, mens du var væk. Sæt føleren der, hvor dyret opholder sig, og tjek den mindst en gang om dagen. Skriv tallene ned sammen med dato og klokkeslæt.
Det virker som meget besvær, men det betaler sig. Hvis dyret bliver sygt eller holder op med at spise, er det første, en dyrlæge spørger om, hvordan det har været i terrariet. Med en lille logbog kan du svare konkret. Læs guiden til vejning og logbog, hvis du vil have en fast rutine, og vej dyret på samme tid og med samme vægt hver gang.
Fodring og vand
Et nyt dyr spiser ikke altid de første dage. Det er normalt, at det bruger tid på at falde til, men du skal stadig tilbyde foder på den måde, opdrætteren har anbefalet, og skrive ned, om det bliver spist. Fjern det, der ikke bliver spist, så snart du kan, især levende foder, som kan genere dyret. Skift vandet hver dag og vask skålen, så den ikke bliver grobund for bakterier.
Brug egne skåle, pincetter og redskaber til karantæneterrariet. De skal ikke bruges til de andre dyr. Vask dem for sig, og opbevar dem adskilt. Det lyder som en lille ting, men det er her, mange smittekæder opstår i praksis, fordi det ene redskab bliver brugt til det næste dyr uden at blive vasket imellem.
Hygiejne mellem terrarierne
Pas karantæneterrariet sidst. Så undgår du at bære noget med dig fra det syge eller nye dyr over til de raske. Vask hænder grundigt med sæbe, både før og efter du har rørt dyret eller noget i terrariet. Krybdyr kan bære bakterier, som kan smitte mennesker, og derfor er håndhygiejne vigtig for dig selv og din familie. Du kan læse mere i guiden om salmonella og hygiejne ved krybdyr.
Brug handsker, hvis du har sår på hænderne, og lad ikke børn rode med det syge dyr. Rengør de flader, du har rørt ved, og tag ikke mad og drikke med ind i rummet. Når karantænen er slut, skal terrariet og alt udstyr gøres grundigt rent, før det bruges igen. Brug et rengøringsmiddel, der er beregnet til terrarier, og skyl godt efter, så der ikke bliver rester.
Når dyret skal til dyrlægen
Karantænen er ikke en erstatning for en dyrlæge. Vis dyret til en dyrlæge, der kender krybdyr, især hvis det ikke spiser, har ændret afføring, virker sløvt eller har synlige skader. Læs, hvordan du finder en, i guiden til dyrlæge til krybdyr. Tag dine noter og eventuelt et billede af terrariet med, så dyrlægen kan se, hvordan dyret bor.
Det er også en fordel, at dyret allerede bor i en simpel kasse. Dyrlægen kan se, hvad der kommer ud af dyret, og du kan fortælle præcis, hvad du har givet af varme, lys og foder. Hvis dyrlægen anbefaler behandling, er det som regel lettere at gennemføre i et lille, rent terrarie end i et stort, indrettet et.
Når dyret må flytte videre
Dyret må først flytte, når du og din dyrlæge er enige om, at det er klar. Det betyder normalt, at det spiser og har normal afføring, at det skifter hud uden problemer, og at du ikke har set tegn på sygdom. Hvis du er i tvivl, så vent. En ekstra uge i karantæne koster lidt tid, mens en smitte i samlingen kan koste meget mere.
Når dyret flytter, skal du gøre karantæneterrariet rent og tørre alt af. Smid bunden ud, vask skjul og skåle, og lad alt tørre helt. Så er det klar til næste gang. Opbevar lamper, termostat og måler samlet i en kasse, så du ikke skal lede efter dem, når du pludselig får brug for dem.
Typiske fejl i karantæne
Den mest almindelige fejl er at gøre karantæneterrariet for stort og for indrettet. Det ender med at ligne et almindeligt terrarie, og så er det svært at holde rent og svært at se, hvad der foregår. En anden fejl er at stille det lige ved siden af de andre dyr, så formålet med at holde dem adskilt forsvinder.
Mange glemmer også at måle. Et lille terrarie kan blive for varmt, og et dyr, der ikke har det godt, kan ikke altid sige fra. Brug termostat og måler fra dag ét. Den sidste fejl er at stoppe karantænen for tidligt, fordi dyret ser raskt ud. Krybdyr skjuler ofte, at de er syge, så lad dyrlægen og opdrætteren hjælpe med at vurdere, hvornår tiden er gået.
