Hent dyret på en rolig dag
Et nyt krybdyr oplever mange nye ting på én gang: nye hænder, ny duft, ny bevægelse og en ny bolig. Du kan gøre overgangen mildere ved at planlægge dagen. Hent dyret på en dag, hvor du ikke skal noget andet, så du kan komme direkte hjem og sætte dyret på plads. Undgå at tage det med på indkøb eller andre ærinder, for kulde og uro belaster dyret.
Før du henter dyret, skal terrariet være klart og have kørt i en prøveperiode. Hvis du ikke har sat det op endnu, så læs først guiden til at sætte terrariet op trin for trin. Spørg også opdrætteren eller butikken, hvad dyret har spist, og hvornår, så du kan fortsætte med det samme foder og det samme rytme.
Transport hjem
Dyret skal transporteres i en lukket, ventileret boks, som er lidt større end dyret, og som ikke kan åbnes ved et uheld. Læg et stykke papir eller en klud i bunden, så dyret har noget at gribe fat i. Boksen skal stå sikkert i bilen, så den ikke glider rundt, og den må ikke stå i direkte sol eller foran en blæser.
Hold temperaturen jævn. Om vinteren kan du pakke boksen ind i en jakke eller en kasse, så dyret ikke bliver for koldt, og om sommeren skal du undgå en varm bil. Bruger du en varmepude eller en varmeflaske, så vikl den ind, og sørg for, at dyret ikke kommer i direkte kontakt med den. Guiden til transport af krybdyr har flere detaljer om boks, varme og køretur.
Sæt dyret ind, og træk dig tilbage
Når du kommer hjem, sætter du boksen i terrariet eller åbner den tæt på, så dyret selv kan kravle ud. Tag ikke dyret op og vend det rundt for at se på det. Lad det finde sit eget tempo. Mange dyr gemmer sig i de første timer, og nogle gør det i flere dage. Det er helt normalt og betyder ikke, at noget er galt.
Dæmp lyset i rummet, og sluk for tv og højt musik de første timer. Hold andre dyr og børn væk fra terrariet, så der er ro. Sørg for, at terrariet allerede er varmt, så dyret ikke skal vente på at komme op i temperatur. Husk at tjekke, at låget er låst, før du går.
Hvad der er normalt de første dage
Et nyt dyr kan være forsigtigt, gemme sig, spise lidt eller slet ikke spise den første dag. Det kan også ændre farve eller sidde meget stille. Det er ikke i sig selv et tegn på sygdom, men et tegn på, at dyret tilpasser sig. Giv det tid, og undgå at lave om på noget i terrariet i de første dage.
Til gengæld er der tegn, du skal tage alvorligt, selv i den første uge: svær vejrtrækning, sløve eller indsunkne øjne, åben mund uden grund, opkast eller tydelig afmagring. Læs listen i guiden til tegn på sygdom hos krybdyr, og kontakt en dyrlæge, der kender krybdyr, hvis du ser noget af det.
Fodring i den første uge
Tilbyd foder, som opdrætteren har brugt, i de mængder og med den rytme, du har fået at vide. Lad foderet blive i en rimelig tid og fjern det derefter, især hvis det er levende. Levende foderdyr kan nemlig bide et dyr, der ikke har lyst til at spise, og så ender du med et sårbart dyr i stedet for et sultent.
Hvis dyret ikke spiser de første dage, så giv det ro i stedet for at pushe. Tjek, at varmen er rigtig, for et for koldt dyr kan ikke fordøje og mister lysten. Spiser dyret stadig ikke efter en uge eller to, eller taber det sig, så ring til opdrætteren og til en dyrlæge. Du kan vente længere med en voksen slange end med et ungt dyr, men spørg, hvad der er normalt for netop din art.
Vand og fugt
Frisk vand skal være tilgængeligt fra første dag. Brug en lav, stabil skål, som dyret kan komme i og ud af, og skift vandet hver dag. Nogle dyr drikker fra dråber på bladene i stedet, og så skal du sprøjte efter arten. Læs, hvad din art har brug for, og mål luftfugtigheden med en måler, ikke med fornemmelsen.
Hvis fugten er forkert, kan det give problemer med hud og vejrtrækning. Vær særlig opmærksom, hvis dyret har problemer med hudskifte i den første tid, for flytning kan udløse det. Du kan justere fugten ved at ændre bund, ventilation og vandskålens placering, men gør det lidt ad gangen og mål, hvad der sker.
Vej, tjek og skriv ned
Det bedste redskab de første uger er en lille notesbog eller et regneark. Skriv datoen ned, når dyret har spist, har haft afføring, har skiftet hud, og hvad temperaturen var. Vej dyret med jævne mellemrum på en køkkenvægt, og skriv tallet ned. Så ser du hurtigt, hvis noget ændrer sig.
Tag også billeder af dyret fra start. De kan hjælpe en dyrlæge til at se, om hud, øjne og kropsform har ændret sig. Mange fejl opdages først, fordi man kan sammenligne, så en logbog og nogle billeder er den billigste forsikring, du kan lave.
Karantæne, hvis du har flere dyr
Har du allerede krybdyr, skal det nye dyr holdes for sig selv i en periode. Brug et separat terrarie, og rør ikke ved det nye dyr lige efter de gamle uden at vaske hænder og skifte redskaber. Selv et dyr, der ser sundt ud, kan bære på parasitter eller bakterier, som de andre ikke har modstand mod.
Hvor længe karantænen bør vare, afhænger af art og situation, så spørg en dyrlæge, der kender krybdyr. Brug separate redskaber, vandskåle og pincetter, og vask dem hver for sig. Du kan også bede dyrlægen om at tjekke en afføringsprøve, før dyret flytter sammen med andre.
Hvornår begynder du at håndtere dyret?
Lad dyret komme til hægterne først. Når det spiser, bevæger sig roligt og ikke længere flygter, når du kommer, kan du begynde med korte besøg. Sæt hånden roligt ind, og lad dyret komme til dig. Løft det først, når det virker afslappet, og hold det kun i få minutter ad gangen.
Vask hænder før og efter, og undgå at håndtere dyret lige efter, at det har spist. Læs mere i guiden til håndtering af krybdyr, hvor vi gennemgår greb, tid og hygiejne. Hav tålmodighed: ro i de første uger giver et dyr, der er lettere at have med at gøre resten af livet.
Første besøg hos dyrlægen
Selv om dyret ser sundt ud, kan det være en god idé at lade en dyrlæge, der kender krybdyr, se det i de første uger. Dyrlægen kan veje det, se på øjne, mund og hud og tage en afføringsprøve. Det giver dig et udgangspunkt og kan afsløre problemer, du ikke selv kan se. Det er billigere at opdage dem tidligt end sent.
Tag dyret med i en lukket, varm boks, og tag din logbog og dine fotos med. Skriv spørgsmål ned på forhånd, så du husker dem. Hvis du er i tvivl om, hvordan du finder en dyrlæge, kan du læse guiden til dyrlæge til krybdyr.
Typiske fejl i de første dage
Den hyppigste fejl er at ville for meget for tidligt. Man tager dyret op for at se, hvordan det har det, man flytter rundt på skjulene, og man prøver tre slags foder for at finde det, dyret kan lide. Alt det stresser dyret og gør det svært at se, om noget er galt. Hold dig til én ting ad gangen, og vent med nyt, til dyret er faldet til.
Den næste fejl er at antage, at et dyr, der ikke spiser, har det fint. Tjek temperatur, lys og fugt med en måler, og tjek, at udstyret virker. Den tredje er at hente et dyr uden at have talt med opdrætteren om foder, temperatur og vaner. Skriv opdrætterens svar ned, så du har dem, når dyret er flyttet ind og du får brug for dem.
En enkel rutine for den første måned
Når de første dage er overstået, kan du lægge en fast rytme. Hver dag: tjek temperatur, skift vand, fjern afføring og rester, og se på dyret. Hver uge: vej dyret, tør glas af og skriv i logbogen. Hver måned: gennemgå udstyret, tjek pærer og ledninger, og se, om noget skal skiftes. En rutine gør, at du hurtigt lægger mærke til forandringer.
Giv dig selv lov til at læse og lære, mens dyret vænner sig til dig. Der er meget at lære om netop din art, og de første uger er det bedste tidspunkt at gøre det. Spørg opdrætteren, andre ejere og en dyrlæge, når du er i tvivl, og vær ikke bange for at stille de samme spørgsmål flere gange. Har du allerede andre dyr, så læs også om at indrette et karantæneterrarie til krybdyr, hvor det nye dyr kan bo for sig selv.
